Gå til hovedindhold

Begreber

·244 ord·2 minutter

Defintion af kernebegreber
#

I den pædagogiske- og didaktiske litteratur findes der forskellige skoler, som har hver deres definitioner og udlægninger af de samme kernebegreber. Definitionerne afhænger af forfatterens videnskabsteoretiske perspektiv og af konteksten. For at undgå misforståelser, definerer vi herunder den udlægning af de væsentligste begreber vi gennemgående anvender på websitet.

Almen pædagogik
#

a) En almen betegnelse dels for opdragelses- og uddannelsesmæssige bestræbelser, dels for et fag og en profession (Abrahamson, 2013)

b) 1. At afhjælpe afmagt. 2. At få den anden til at gøre det vi ønsker – men af egen fri vilje (Schmidt, 2021)

Almen didaktik
#

Praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring (Hiim & Hippe, 2007, s. 14)

Fagdidaktik
#

Fagdidaktik er alle de refleksioner man kan knytte til et fag og undervisning af dette fag, som kan give øget kundskab1 om faget beskaffenhed, om fagets legitimering og øget kundskab om hvordan faget kan læres, undervises og udvikles. Oversat fra (Lorentzen & Aase, 1998, s. 7).

Undervisning
#

Handlinger, der har til formål at fremme tilegnelse af viden, kunnen, indsigt og forståelse (Winther-Jensen, 2013).

Læring
#

Læring kan bredt og overordnet defineres som “enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. (Illeris, 2006, s. 15)

Transfer
#

Overførelse af kompetence lært i en situation til anvendelse i en anden situation kaldes transfer. (Wahlgren, 2013, s. 5)


  1. Viden, færdigheder, erfaringer og følelser. ↩︎