Da jeg begyndte som underviser på Datamatikeruddannelsen i 2016, havde jeg ikke meget erfaring med undervisning i de konkrete emner, som uddannelsen består af. Jeg havde erfaring fra andre undervisningssammenhænge, bl.a. fra et bifagstudium i idræt. Men en ting er undervisningserfaring og fagdidaktik fra idrættens verden. En anden ting er at kunne overføre det til et helt andet fag i en ny organisatorisk kontekst.
Som ny adjunkt blev jeg introduceret til den almene pædagogik og didaktik, men når det kom til viden om undervisning i programmering og softwareudvikling, var der ikke meget at komme efter på de fagdidaktiske hylder. Jeg husker fra idrætsstudiet hvordan hver enkelt disciplin havde sin helt egen fagdidaktik. F.eks. var der stor forskel på hvordan man underviste i hækkeløb og stangspring. Udover den rent tekniske udførelse, så var der adskillige didaktiske skoler indenfor begge discipliner og biblioteket struttede af bøger inden for hvert felt. Tænk en hel bog om stangspringsdidaktik. Underviserne på idrætsuddannelsen var dybt optagede af at udvikle nye og bedre tilgange til læring.
Fagdidaktik - hvor er du?#
Men jeg gav ikke op. Det viste sig, at et hold forskere fra Aarhus Universitet, som nogle af de eneste har forsket i undervisning i programmering [3, 16–18]. Jeg vil komme nærmere ind på de centrale pointer i deres didaktiske anbefalinger senere. Ellers har jeg søgt inspiration helt tilbage til Paperts banebrydende bog Mindstorms [45] og Peter Nauers artikel Computing, a Human Activity [44]. Specielt Naur har nogle gode bud på hvordan man gennem formulering af teorier, modeller og metaforer kan internalisere forståelsen af den software vi arbejder på, så vi kan rumme kompleksiteten og kommunikere den til andre.
Der findes selvfølgelig også en del udenlandsk litteratur om undervisning i programmering, men det er ikke let at finde frem til den, og det er ikke let at vurdere kvaliteten af den. Det er også en udfordring at oversætte de didaktiske anbefalinger til danske forhold, hvor vi har en anden uddannelseskultur og et andet uddannelsessystem end f.eks. i USA, som er det land der producerer mest litteratur om emnet.
Fagdidaktiske principper#
Gennem de sidste 10 år har jeg samlet og udviklet en række fagdidaktiske principper, som jeg baserer en del af min undervisning på. De er selvfølgelig ikke udtømmende, og de “work in progress”, men jeg håber du kan bruge nogle af dem i din egen undervisning. Principperne er blevet til gennem en proces, hvor jeg har reflekteret over min egen undervisning og læst den smule litteratur om emnet jeg har kunnet opstøve. Jeg har også haft mange gode diskussioner med kolleger og studerende, som har hjulpet mig med at udvikle og forbedre ideerne. Så jeg vil gerne takke alle dem, der har bidraget til denne proces.
De første fem principper (DP-1 til DP-5) er kondenseret fra Kaspersens og Bennedsens artikel “Reflections on the Teaching of Programming : Methods and Implementations” [17]. Hovedpointerne i artiklen er centrale for min undervisning. De sidste seks principper (DP-6 til DP-11) har jeg selv distilleret gennem mit daglige arbejde som underviser på Datamatikeruddannelsen.