Jeg har længe søgt efter en fremstilling af underviserollen og
selve undervisningssituationen, som jeg kunne identificere mig
med. En udgave som er forenelig med de fagdidaktiske principper,
jeg bestræber mig på at praktisere. Kognitiv Mesterlære (KM)
er det nærmeste jeg er kommet på en beskrivelse. Det er den klassiske mesterlære vi kender fra håndværksfagene,
tilpasset en skolekontekst1. En stor del af datamatikeruddannelsen har et håndværksmæssigt
præg, og der er mange praktiske færdigheder,
som den studerende skal lære for at kunne indgå i professionen.
En del af disse færdigheder, f.eks. i forbindelse med problemløsning, kan være svære at formidle. Der er meget tavs viden2 i faget, som kun kommer til syne, når jeg demonstrerer
problemløsning foran klassen. F.eks. ved live-kodning. Det
kaldes for modellering i KM.
KM adresserer fire dimensioner, som skal overvejes i forbindelse med undervisningen:
- Indhold. Domænekendskab, problemløsningsmetoder, kontrolstrategier og læringsstrategier.
- Undervisningsformer. Modellering, vejledning, stilladsering, artikulation, refleksion og udforskning.
- Progression og sekvens. Globale før lokale færdigheder, stigende kompleksitet og stigende diversitet
- Sociale aspekter. Situeret læring, læringsfællesskaber, indre motivation og drivkraft, fordelen ved samarbejde.
Jeg betragter de fire dimensioner, som KMs udgave af mål, indhold
og læreproces i Hiim & Hippes model. De udgør en grundstruktur
for min didaktiske tænkning og inddrages, når jeg planlægger og gennemfører undervisningsforløb.