Fordybelse og mestring før sjovt (DP-11)

I begyndelsen af uddannelsen, er det forholdsvis begrænset hvad de studerende kan udvikle af produkter. Det ser ikke så imponerende ud, men motivationen og drivkraften opstår når den studerende begynder at mestre stoffet. Det bekræftes af Bloom¹. Grunden til at jeg tager dette princip med er af bitter erfaring. Set i bakspejlet begik jeg selv den fejltagelse, at indføre det grafiske Java-baserede bibliotek Processing², for at gøre undervisningen sjovere på 1. semester. Desværre viste det sig senere, at der var for ringe transfer til at det umagen værd, og at prisen for at skifte udviklingsmiljø var for høj. Det skabte mere støj end det skabte værdi.

Så hvis tanken melder sig, at “vi skal gøre det sjovere”, så spørg først, om det er det rigtige at gøre, og om det vil hjælpe de studerende til at mestre stoffet. Blooms mindre kendte taksonomi for det affektive domæne³, har den interessante observation, at det er svært at motivere eleverne til at engagere sig i læringen, hvis de ikke har en vis grad af mestring og selvtillid. Det er først når de studerende begynder at mestre stoffet på et niveau af syntese, at de virkelig kan begynde at have det sjovt og engagere sig i læringen på en dybere måde. Derfor er det vigtigt, at fokusere på at hjælpe de studerende med at opnå mestring og selvtillid. En anden måde at udtrykke det på, er at når man når et vist niveau af mestring og fordybelse, så begynder det at kilde i maven. Det vækker simpelthen positive følelsesmæssige reaktioner når man for alvor forstår noget.