Progressionen i undervisningen har en evolutionær natur. Det er sjældent man begynder på noget helt nyt, som ikke står direkte på skuldrene af noget andet. Selvom ´DP-1-c´ anbefaler et princip om gradvis stigende kompleksitet og diversitet i progressionen, så forudsætter nye skridt en forforståelse, som helst skulle være på plads. Det er kritisk at få huller i sin viden tidligt på uddannelsen, og sker det, så bliver det kun værre, indtil det nærmest er umuligt at udpege hvad det er man ikke forstår. Derfor forsøger jeg hurtigst muligt, at identificere studerende, som er faldet bagud og afdække hvor de har huller i deres viden. Det er sjældent en studerende er i stand til at “læse op” på manglende viden på egen hånd. Så vi må hjælpe med at udvælge de nødvendige dele af pensum, som de skal have på plads, for at kunne følge med i undervisningen.
Hvordan får man øje på huller i viden?#
Det kan se ud på flere måder. For den studerende, er det typisk, at de har svært ved at løse opgaver. De aner simpelthen ikke hvor de skal begynde, og de har ikke en fornemmelse af, hvad det er, de ikke forstår. Hvis det drejer sig om grundliggende forståelse, ser det typisk ud som om det hele er lidt tåget. Den studerende kan ikke sætte en finger på hvad det er de ikke forstår. De mangler konceptuel forståelse og har ingen mentale skemaer at hænge stoffet på. Eksempelvis kan det være, at de ikke rigtig forstår hvad en klasse og et objekt er. Hvis de så skal løse et større problem, en case eller lignende, så har de ingen fornemmelse af, hvordan de skal nedbryde det i mindre dele, og hvordan de skal angribe det. De kan f.eks. ikke se, hvordan de skal gemme data, og hvordan de skal organisere deres kode. Her hjælper ikke at give dem et hint eller et facit. Der skal meget mere til.
Hvad gør man når en studerende er kommet bagud?#
En mulig løsning er at køre parallelforløb og opsamlingsheats i projektperioderne. De studerende, som ikke meningsfuldt er i stand til at bidrage i projektarbejdet, får ekstra undervisning i de nødvendige forudsætninger, som de mangler. Det er ikke en optimal løsning, men det er bedre end at de bliver hængende i projektarbejdet og ikke forstår hvad der foregår. Det er heller ikke fair for en gruppe at skulle inddrage en studerende, som reelt ikke kan bidrage. Alle taber.
Det er vigtigt, at få dem tilbage på sporet så hurtigt som muligt, så de ikke mister motivationen og interessen for faget. Motivationen ligger selvfølgelig i, at de skal blive klar til næste projektperiode.
Det kan være nyttet at have en række tutorials liggende i videoformat. Så kan man håndplukke centrale forløb, og lad den studerende arbejde med med på egen hånd når man mangler tid og og hænder.