Læringsmål#
De studerende kan efter aktiviteten:
- Forklare hvad backtracking er med egne ord
- Genkende backtracking-mønsteret forsøg, fejl, fortryd, prøv igen
- Koble deres fysiske problemløsningsstrategi til algoritmens struktur
Forudsætninger#
De studerende forventes at kende til:
- Grundlæggende algoritmebegreb
- Evt. rekursion på konceptniveau (ikke krav)
Kort beskrivelse#
Hver studerende får et printet 4x4 skakbræt og fire udklippede dronninger. De skal placere alle fire så ingen truer hinanden — og vigtigst: de skal skrive ned hvad de gør undervejs, inklusive når de løber fast og må fortryde en placering.
Den skrevne proces er backtracking-algoritmen. Studerende opdager dette selv når underviseren bagefter viser pseudokode eller et flowdiagram — og genkender deres egne ord i strukturen.
Faglig kontekst#
- Semester/fag: Algoritmer og datastrukturer (valgfag)
- Holdstørrelse: Skalerer til alle holdstørrelser
- Organisering: Individuelt
Trin-for-trin#
- De studerende får udleveret et printet 4x4 skakbræt og fire dronninger (udklippede).
- Opgaven formuleres: Placer alle fire dronninger så ingen truer hinanden. Skriv ned hvad du gør — hvert trin, også når du fortryder.
- De arbejder individuelt. Underviseren går rundt og minder om at skrive ned, ikke bare flytte.
- Opsamling: hvad skrev I? Underviseren samler mønstre på tavlen: “forsøgte”, “kunne ikke”, “flyttede tilbage”, “prøvede næste”.
- Underviser og studerende skriver mønsteret om til pseudokode.
- Underviseren livekoder efter pseudokoden.
- Begrebet backtracking introduceres.
Materialer#
- Printet 4x4 skakbræt, ét pr. studerende
- Fire dronninger til udklipning (eller brug mønter/clips)
- Ark med linjer til at skrive processen ned
- Blyanter
Tidsforbrug#
Selve øvelsen tager 15–20 min. Opsamling og kobling til teori: 15 min. I alt ca. 35 min. Dertil kommer livekode.
Modtagelse#
De studerende har svært ved at reflektere over hvad de gør, når de løser opgaven manuelt. Til gengæld forstod de hvad der skete i pseudokode og kode fordi vi var mønsteret igennem flere gange (manuelt, skrevet på tavlen, pseudokode, kode).
Udvidelser#
- Lad de studerende selv skrive pseudokoden bagefter baseret på deres egne noter
Noter til underviseren#
Det afgørende er at de skriver undervejs og ikke blot rekonstruerer bagefter. Studerende, der bare flytter brikkerne uden at skrive mister halvdelen af pointen.
Opsamlingen er den vigtigste del: det øjeblik de genkender deres egne ord (“hov, nu kan jeg ikke sætte nr. 4, så må jeg flytte nr. 3…”) i backtracking-algoritmens struktur er præcis det kognitive klik aktiviteten er designet til at skabe. Giv det tid.
Der er to gyldige løsninger på 4-queens. Det er en god pointe i sig selv: algoritmen finder en løsning og stopper medmindre man beder den finde alle.
